Orangeri i Vodskov

Skitsering og projektering af eksklusivt orangeri som tilbygning til nyrenoveret villa i Vodskov.

Orangeriet fra Hammerslag

Orangeriet i Vodskov er en tilbygning til en nyrenoveret villa. Her er skitseret, projekteret og opført et harmonisk og stemningsfuldt orangeri i eksklusive materialer. Villaen, der oprindeligt er opført i 1947, er nyligt renoveret indvendigt fra ende til anden – bl.a. gulve gulvvarme og massive plankegulve i eg fra Dinesen. I 2017 er der opført eksklusivt orangeri med glas-system fra Drivadan, genbrugsmursten fra Gamle Mursten, betongulv og indbygget pejs.

Orangeriet er opført sammen med en sydvendt hævet træterrasse med siddetrin. Fra køkkenet er der udgang til den hævede terrasse og fra den tilstødende stue kan skydes foldedørene helt til side og lade boligen smelte sammen med orangeriet. Når sommersolen bager, sørger de fuldautomatiske vinduer for god udluftning, og når der er brug for varme i orangeriet, kan der tændes op i den indbyggede pejs.

Orangeriet i Vodskov

Huset og orangeriet i Vodskov har været vurderet i programmet Hammerslag på DR1 i udsendelsen Nordjyske Boligdrømme – se orangeriet i Hammerslag.

I 2019 vandt orangeriet arkitekturprisen fra Aalborg Kommunes komite for bygningspræmiering for ‘en arkitektonisk afstemt tilbygning, der skaber merværdi’.

Portalen Houzz har skrevet en artikel om projektet – Houzz Tour: Nyt orangeri i harmoni med Aalborg-husets sjæl.

Tilbygning som orangeri

Beliggenhed: Vodskov
Status: Opført i 2017
Størrelse: 35 m2
Bygherre: Privat
Foto: Ejendomsmf. Thorkild Kristensen